Er dit hus klar til efterårets barske vejr?

Efteråret er begyndt, og dermed sæson for stormvejr og kraftige regnbyger. Det betyder også større risiko for skader på vores hus og indbo.

Hus i regn

Med efteråret kommer også skiftende- og kraftigere vejr, som stiller langt større krav til vores hus og hjem. Derfor bør man hvert år afsætte både tid og ressourcer til at klargøre sit hus til efteråret og den kommende vinter. Så er du bedst muligt sikret mod skader på huset og minimere udgifterne, hvis du alligevel skulle være så uheldig at få en skade.

Regn, hagl, storm, slud, frost og sne kan have store indvirkninger på et hus’ tilstand. I løbet af efteråret og vinteren kan der opstå omfattende skader på huset, hvis slitage og begyndende skader ikke repareres i tide.

Hos Bolius.dk finder du en tjekliste til klargøring af dit hus, så det er sikret bedst muligt, når efterårets storme raser, regnen siler ned, og vinteren sætter ind med slud, frost og sne.

Dit ansvar som husejer!

Husk at du som husejer har ansvaret for, at dit fortov og adgang til hoveddør er ryddet for sne og saltet i glat føre.

Derfor er det en god idé, at du allerede nu kontrollerer, at du har sneskovl og vejsalt eller sand klar til at bekæmpe glat føre, når vinteren kommer. Når det første vintervejr viser sig, er der ofte rift om vejsalt og sneskovle.

Hvis uheldet er ude, og en person kommer til skade på dit fortov, er det vigtigt, at du har tegnet en forsikring, der også dækker dit ansvar som grundejer ved en eventuel personskade. Læs mere om vores Villaforsikring her

I mange haver står der løse trampoliner, havemøbler, haveredskaber og cykler. Her er et par gode råd til hvad du kan gøre, for at undgå flyvende trampoliner m.v., og sikre dine ting bedst muligt:

  • Pak trampolinen sammen for vinteren.
  • Er det ikke muligt, så stil den i læ og fastgør den til noget solidt med en kæde eller lign.
  • Fjern fjederdugen og efterlad stålstellet.
  • Tag sikkerhedsnettet af.
  • Vend trampolinen på hovedet for at undgå, at den letter.
  • Stil alle havemøbler, haveredskaber og cykler ind i skuret, garagen eller kælderen. På den måde forlænger du også levetiden på dine ting.
  • Er det ikke muligt, kan du med fordel pakke dem godt ind under en presenning og binde en kraftig snor om dem i bunden og så fastgøre dem forsvarligt.

Så er du bedst muligt sikret mod, at nogen kommer til skade, dine ting bliver ødelagt eller, at dine ejendele lander i naboens drivhus.

Når foråret vender tilbage, bør du tjekke, at trampolinen er intakt (samlinger, fjedre, dugen og sikkerhedsnettet), før børnene hopper på den igen.

Kontakt os på 9892 4044 eller info@vendsyssel.nu for at høre, om du har de helt rigtige forsikringer.