Er din bil vinterklar?

Vinter og glatte veje kommer ofte bag på mange billister. Selvom frosten måske endnu ikke er kommet, er det en god idé at overveje at skifte til vinterdæk allerede nu. På den måde er du forberedt, når vintervejret og frosten pludselig sætter ind.

Bil på sneklædt vej

Selvom det ikke er lovligpligtigt at skifte til vinterdæk i Danmark, bliver det kraftigt anbefalet af både FDM og Forbrugerrådet Tænk. Vinterdæk bremser bedre på sne- og isglatte veje og kan dermed være med til at forhindre ulykker i de kolde måneder af året. En tommelfingerregel er, at man bør køre med vinterdæk fra 1. november til 1. april.

Hvorfor er vinterdæk bedre end sommerdæk om vinteren?

Grunden til at vinterdæk bremser bedre på sne- og isglatte veje er, at dækkene er fremstillet af blødere gummi end almindelige sommerdæk, og samtidig er mønstret i dækket lavet på en måde, så det bedre fortrænger vand og sne. ”På sne og is har vinterdæk i gennemsnit 40-45 % kortere bremselængde end
almindelige sommerdæk, men på tør eller våd vej har vinterdæk i gennemsnit 10-15 % længere bremselængde end almindelige sommerdæk”, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Pas på med farten

Samtidig er det også vigtigt at understrege, at farten har en afgørende betydning for din- og andres sikkerhed på de mørke, glatte og våde vinterveje. Det er vigtigt, at du tilpasser farten og holder ekstra god afstand til de forankørende.

Færdselsstyrelsen giver følgende eksempel:

”Tag for eksempel en vejstrækning, hvor man kører 80 km/t om sommeren. For at have samme standselængde på sne skal man nu nedsætte hastigheden til 45 km/t med almindelige sommerdæk og til 55 km/t med vinterdæk”, skriver Færdselsstyrelsen.

Tjek dine dæk

Mønstret på dine bildæk er meget afgørende for trafiksikkerheden, da det er den eneste kontakt bilen har med vejen. Selvom dine bremser virker optimalt, hjælper det ikke noget, hvis mønstret på dækkene er
nedslidt. Ifølge loven skal dækkene på din bil have en mønsterdybde på minimum 1,6 millimeter.Trafikstyrelsen anbefaler dog, at de har en dybde på mindst 3 millimeter.

Du skal være opmærksom på at dækkene også kan være ulovlige, hvis de for eksempel har været opbevaret forkert, eller hvis de er for gamle uden at være slidt ned, da gummiet kan være revnet eller defekt.

I udlandet er der andre og ofte skrappere krav til dæk og dækmønster, og der kan være krav om vinterdæk eller pigdæk i vintermånederne. Der kan desuden være krav til, at hastighedsgodkendelsen på dine dæk som minimum skal være lige så høj som din bils tophastighed. Så skal du på bilferie i udlandet, skal du
huske at tjekke de udenlandske regler.

Dækker forsikringen?

Hvis du f.eks. kommer ud for et solouheld, hvor bilen ender i grøften pga. våde og glatte veje, kan du risikere, at skaderne ikke bliver dækket af din forsikring, hvis dine dæk er nedslidte og ulovlige.

Kontakt os på 9892 4044 eller info@vendsyssel.nu hvis du har spørgsmål til dine forsikringer.